Kategoriarkiv: Vedligehold

Næste fælles arbejdsdag 4. november

EfterårEfteråret er her og med det er det tid til en fælles indsats for at få gården klar til vinteren. Derfor mødes vi til en fælles arbejdsdag lørdag den 4. november 2017 fra kl. 11, og forventer at være færdige ca. kl. 15 afhængig af hvor mange og hvor hurtige vi er.

Planen for dagen er at sætte havemøblerne i kælderen, oprydning blandt cykler, generel oprydning på fællesarealerne og ophængning af lyskæder i gården, så den mørke tid er lidt hyggeligere. Alle cykler i gården vil blive mærket den 15. oktober.

Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside. Vi glæder os til en fælles arbejdsdag.

Sortering af bioaffald

Københavns Kommune ruller i disse måneder affaldsbeholdere og køkkenkurve til bioaffald ud til hovedparten af København. Når bioaffaldet sorteres, kan det sendes til et biogasanlæg, hvor det omdannes til biogas og gødning.

Vi har modtaget to affaldsbeholderen i gården allerede og hver lejlighed modtager også en køkkenkurv og en rulle biologisk nedbrydelige poser ud i løbet af uge 35.  Planen er at beholderne tømmes ugentligt.

Københavns Kommune har lavet en udførlig FAQ med bl.a. information om hvad der må kommes i bioaffald – husk at alt affald skal i en biologisk nedbrydelig pose inden det smides i beholderen i gården. Du må ikke smide uindpakket affald i beholderen eller benytte traditionelle affaldsposer. Læs den udførlige FAQ på Københavns Kommunes side.

Port til gården

Porten er desværre gået i stykker, men der kommer en for reparere den i morgen, fredag den 21.april.

Pas venligst på porten indtil da.

Opdatering fredag: Som I måske har bemærket, så var elektrikeren her tidligt i morges og fiksede porten. Det var bare en sikring, der var røget på grund af det omskiftelige vejr, så ikke nogen større ting heldigvis – god weekend

Opdatering mandag: Der gik ikke så lang tid før den næste sikring også var gået. Så nu er det mekaniske taget fra, så den fungerer som en almindelig dør indtil den bliver repareret. Dvs. man skal bruge nøglehullet i selve døren for at åbne udefra. Forhåbentlig bliver døren repareret senere på uge.

Besøg af montør i alle lejligheder

Der kommer en montør fra Ista rundt i alle lejligheder i perioden 4-6 april for at aflæse målerne på radiatorerne, samt skifte varmefordelingsmålere og varmtvandsmålere.

Varmefordelingsmålerne er dem som sidder på radiatorerne. De skal alle sammen udskiftes til en ny udgave med trådløs aflæsning. Så efter dette besøg, burde det ikke være nødvendigt for Ista som laver vores varmeregnskab at komme på besøg før målerne skal udskiftes igen om 10 år.

Så lav god plads omkring alle radiatorerne, så montøren kan komme nemt til. Det kan også være at der ryger noget maling af radiatoren ved udskiftningen.

Ligeledes skal vi som noget nyt have en seperat afregning af varmt vand. Så de nuværende varmtvandsmålere som sidder i lejligheder skal også udskiftes med en trådløs måler. Der findes i de fleste lejligheder en enkelt måler i teknikskakten, som nemt kan skiftes til den nye måler. Desværre er det nok ikke gældende for alle lejlighederne i JBG 49 og Stefansgade 31, hvor nogle lejligheder har 2 varmtvandsmålere der skal skiftes. Desuden kan der være enkelte af dem som kræver at bliver lukket for det varme vand i hele eller dele af ejendommen i en kortere periode.

Så man vil muligvis opleve i kortere tidsrum i dagene 4-6 april at der vil være lukket for det varme vand.

Der kommer mere info med præcise tidspunkter snarest.

Mvh bestyrelsen

Aflevering af juletræ

julHar du stadig dit juletræ stående, er det ved at være tid til at pille pynten af hvis du vil have det fjernet. Vi har bestilt afhentning af juletræer og sidste frist for at stille det i gården ved affaldscontainerne er mandag den 23. januar. Dit træ må ikke være højere end 120 cam og al pynt og fod skal være fjernet.

I samme ombæring kan vi glæde med at glascontaineren er tilbage på sin plads på hjørnet af Stefansgade og Nordbanegade, så du kan igen aflevere glas til genbrug der – og ikke i vores gård.

Øvrigt affald kan sorteres i dagrenovation og øvrig genbrug. Vi er så heldige at vi har genbrugscontainere til plast, elektronik, metal, papir, pap og batterier i gården. Vi opfordrer til dig at gøre dig bekendt med reglerne for sortering af affald. Du finder dem elektronisk her.

Installation af ny varmeveksler

Kære beboere,

Vi får installeret en ny varmeveksler på torsdag den 12-1-2016. Det gør at der bliver lukket for varmen fra omkring kl 8.00 og indtil sent på dagen. Inden vi lukker for varmen må alle gerne have fuldt åbne radiatorer, da vi vil skylle hele anlægget igennem med koldt vand for at fjerne metal- og rustpartikler.

Vi kan desværre ikke sige et præcist tidspunkt hvornår varmen kommer tilbage. Der bliver i denne omgang ikke installeret en aflufter, da vi har en udfordring med at få plads til den ved varmeinstallationen. Så alle jer på 4.sal må meget gerne lufte ud ekstra meget de første par dage efter installationen.

Derudover, så jeg har fået et par fif af vores nye VVS’er til at få mere gang i de enkelte radiatorer. Jeg har mulighed for at komme rundt og kigge på de enkelte radiatorer i lejlighederne fredag (13-1) kl 18-22 og lørdag (14-1) kl 8-14. Hvis der er et tidspunkt, som passer bedre end andet, så sig gerne til på mail. Ellers kommer jeg rundt og banker på alle lejlighederne.

Jeg tror på at dette vil løse de fleste varmeproblemer, men højst sandsynligt ikke alle. Dog ingen garanti før vi ser resultatet.

Mvh Jon, bestyrelsen

Centralvarmesystem

Som de fleste nok har opdaget, så har der de seneste dage været koldt i vores lejligheder. Derudover er der nogle lejligheder som har haft for lidt varme hele denne vinter.

I efteråret blev vi opmærksomme på at der manglede varme i systemet og vi har prøve at finde problemet i vores centralvarmesystem. Vi har undervejs også måtte udskifte vores VVS’er, da vores gamle firma kom med de forkerte svar til problemet. Vi har lavet nogle afhjælpende foranstaltninger i november/december, som gør at vi er kommet op på ca. 1/3 af den varmekapacitet anlægget er dimensioneret til.

Der er kommet metal- og rustpartikler i vores centralvarmesystem, som sætter sig i varmeveksleren. Det gør at der ikke kan komme den rigtige mængde varme ind i vores centralvarme og temperaturen bliver meget lav. Problemet er muligvis opstået fra for meget luft i vores system.

Så i december har vi bestilt en ny varmeveksler og aflufter. Vi skal have installeret denne varmeveksler snarest og forhåbentlig allerede i denne kommende uge. Der bliver meldt ud snarest hvilken dag det bliver.

Den dag, skal vi have tømt hele vores centralvarmesystem og skyllet rørene igennem med koldt vand indtil der ikke er flere metalpartikler tilbage. Så alle beboere må meget gerne åbne alle jeres radiatorer helt den dag. Udskiftningen kommer nok til at vare hele dagen, men vi prøver selvfølgelig at få varmen tilbage så hurtigt som muligt. Der vil stadig være varmt vand den dag. Men det bliver koldt i lejlighederne!

Forventningen er ikke at dette kommer til at løse alle varmeproblemerne. Der er stadig flere fejl, som et resultat af metalpartikler i ventiler og manglende vedligehold, men det skulle gerne blive markant bedre.

Dem som bor på 4.sal må meget gerne i dagene efter hjælpe med at udlufte radiatorer. Da der kommer nyt vand på anlægget, vil der nemlig være en del luft i systemet i starten.

Varme torsdag den 15.december

Kære beboere,

Vi har fået identificeret en af fejlene på vores varmeanlæg. Det gør desværre at vi er nødtil at frakoble al radiatorvarme torsdag den 15.december kl 07-17.

Der vil stadig være varmt vand.

Årsagen er at vores varmeveksler skal renses, så derfor vil det være hele dagen at anlægget skal tages ud af drift.


Opdatering den 14.12 – Grundet uforudsete omstændigheder bliver det planlagte arbejde på varmeanlægget i morgen torsdag udskudt.