Er du i tvivl om hvad du skal gøre af dit affald? Find svaret på vores hjemmeside – du kan fx. bruge søgefunktionen på siden
Kategoriarkiv: Gården
Afhentning af juletræer
På onsdag den 22. januar 2020 bliver juletræerne afhentet af Københavns dagrenovation. Skulle du stadig have dit juletræ stående er her en opfordring til at stille det ned i gården til affaldsområdet.
Har du allerede stillet dit juletræ ned, vil vi minde dig om at juletræer over 120 cm høje skal saves over, og naturligvis skal træerne være fri for pynt og juletræsfod. Så er dit tidligere juletræ højere end 120 cm, hermed en opfordring til at at låne en sav på vores fælles værksted og skære træet over inden onsdag. Tak
Fælles arbejdsdag efterår 2019
Vi vil gerne invitere til en fælles arbejdsdag lørdag d. 2 november kl. 12-15.
På arbejdsdagen er planen blandt andet at:
Få havemøblerne skilt ad og sat væk for vinteren.
Generel oprydning i gård og fejning
Bortskaffelse af miljøfarligt affald fra kælderen
Cykler fra tidligere års oprydninger skal bæres op fra kælder og ud på gaden for afhentning.
Vi glæder os til at se jer d. 2 november, hvor vi starter med den ekstraordinære generalforsamling for A/B Bjerringhus (indkaldelse sendt per mail 10. oktober), og vi vil slutte arbejdsdagen af med pizza! Du finder også arbejdsdagen som event på facebook.
Cykeloprydning
I forbindelse med den forestående fælles arbejdsdag den 11. maj, er alle cykler/barnevogne i gården blevet mærket med farvet tape omkring styr/håndtag.
Cykler og barnevogne der fortsat har farvet tape på styret/håndtaget vil blive sat i kælderen på arbejdsdagen, med henblik på at blive smidt ud. Sørg derfor for at fjerne tapen fra din cykel inden arbejdsdagen.
Fælles arbejdsdag forår 2019
Foråret er her og med det er det også tid til vores fælles indsats for at få gården klar til sommer. Derfor mødes vi til en fælles arbejdsdag lørdag den 11. maj 2019 fra kl. 11, og forventer at være færdige ca. kl. 15 – afhængige af hvor mange og hvor hurtige vi er.
Er du på facebook, kan du tilmelde dig eventen her.
- Havemøblerne skal frem fra kælderen og klargøres til en ny sæson
- Gården skal fejes, buske skal klippes, efterladt storskrald skal væk
- De punkterede ruder fra kælderen skal smides ud (vi har skaffet en container til formålet)
- Oprydning blandt cykler i gården. I forbindelse med oprydning blandt cyklerne vil alle cykler i gården vil blive mærket lørdag den 13. april. De der fortsat har mærke på styret på arbejdsdagen skal i kælderen.
- Udsmidning af de cykler i kælderen der har været indsamlet de forrige år (anmeldes som hittegods og stilles til afhentning af politi).
- Farligt affald og lyskilder fra kælder køres til genbrugspladsen.
- Generel oprydning på fællesarealerne, herunder også på loft, trapper og kælder
- Nedtagning af lys-kæder i gården og skift af pærer der mangler lys i
- Tjek og efterspænding af hoveddøre så vi sikrer de lukker korrekt
- Og måske plante lidt blomster.
Vores fælles arbejdsdag giver dig også mulighed for at få en god sludder med din nabo over et glas og en bid pizza.
Invitation til juletræstænding
Traditionen tro inviterer vi igen alle beboere i vores fælles gård til juletræstænding i gården søndag den 2. december 2018 kl. 15.00 – ca. 17.00.
Vi pynter juletræet i fællesskab med medbragt pynt og luner os lidt over et glas gløgg og kakao. Vi sørger også for en godtepose til børnene. For at vi har godteposer til alle børnene, vil vi gerne bede om en mail senest torsdag den 29. november kl. 16 med hvor mange børn du tager med til juletræstændingen, og hvor gamle de er.
Du finder også juletræstændingen som event på vores facebookside
Vi håber at se så mange som muligt. På gensyn!
Næste fælles arbejdsdag 10. november og punkterede ruder
Vi vil gerne invitere til en fælles arbejdsdag lørdag d. 10 november kl. 11-15.
På arbejdsdagen er planen blandt andet at:
- Få havemøblerne skilt ad og sat væk for vinteren.
- Generel oprydning i gård og fejning
- Bortskaffelse af storskrald
- Få oversigt over punkterede ruder
I forbindelse med punkt 3, vil vi bestille en container som i foråret. Vi vil vende tilbage med informationer omkring detaljerne for dette.
VIGTIGT: I forbindelse med punkt 4, vil vi bede jer om at tjekke for punkterede ruder i jeres lejligheder. Hvis I har punkterede ruder, vil vi bede jer om at undersøge, om der er nogle af de vinduer, der står i kælderen (rum ved siden af værkstedet), der ville kunne bruges. Hvis dette ikke er tilfældet må I meget gerne udfylde den tilhørende formular på hjemmesiden senest d. 10 november. BEMÆRK at listen er blevet nulstillet, så hvis I tidligere har indberettet, må vi desværre bede jer om at gøre det igen.
Vi glæder os til at se jer d. 10 november, hvor vi vil slutte arbejdsdagen af med pizza! Du finder også arbejdsdagen som event på facebook.
Fælles plantedag torsdag den 7. juni
Som besluttet på vores seneste arbejdsdag, har vi nu fundet en eftermiddag til fælles plantedag på torsdag den 7. juni i gården.
INFO OM PLANTEDAG! Torsdag den 7. juni kl. 17 er der plantedag, så vi kan få friske planter og blomster i alle vores krukker på gården. Har du lyst at være med, mødes vi kl. 17 på baggården og cykler fælles til Silvan og køber ind. Har du først tid lidt senere, må man selvfølgelig gerne joine, når vi er tilbage på gården omkring kl. 18. Vi ses!
Du finder også info om plante-arrangementet på facebook-eventen her
Reparation af brandkam på fredag
Vores brandkam på taget trænger til lidt vedligeholdelse. Dette arbejde bliver lavet på fredag den 4. maj fra kl. 7.
Adgangen til brandkammen foregår via en mobillift, så måske du kan smile til håndværkerne, når du kigger ud af dit vindue. Du vil også opleve afspærring i gården fra torsdag den 3. maj som forberedelse til arbejdet.
Rotter
Vi har desværre observeret en rotte i gården. Rotten er meldt til Københavns Kommune som allerede har været i vores gård og har lagt fælder og gift ud. Umiddelbart er der ikke tegn på at rotter har fast ophold i gården eller indenfor i ejendommen, og rottefængeren er af den overbevisning at den kommer udefra.
Når du opholder dig i gården, hold ekstra øje med at dine børn ikke leger med de opstillede rottefælder/gift.