Mandag den 21.11.2022, kl. 10.00 afholder Altan.dk og vores koordinator Kaveh 5 års eftersyn af altanprojektet.
Har du fejl/mangel påtaler til din altan/altandør bedes du venligst sende en e-mail til Bygningskonstruktør Kaveh Homayoun, senest torsdag den 17.11.2022. Din e-mail er registreret når han skriftligt kvitterer for det.
Fejl og mangler ved 5 års eftersyn vil omhandle forhold som med rimelighed ikke kunne konstateres ved aflevering eller 1 års eftersyn. Synlige/kosmetiske forhold (såsom ridser) eller forhold som skyldes manglende vedligeholdelse er ikke del af eftersynet.
Altankasser og kraftigt blæsevejr er ikke nødvendigvis en god kombination. Da stormvejret Malik kiggede forbi i januar, oplevede vi desværre at et par altanstativer/kasser med indhold faldt ned på Stefansgade.
Heldigvis blev faldet fanget og bremset af Dimseriets og Stefanos Pizzas baldakiner, og vi var meget heldige – ingen mennesker led overlast denne gang.
Men hermed en opfordring om at sikre altankasser og andre lette genstande du har ud på altanerne, inden Nora kigger forbi.
I forbindelse med altanprojektet fik vi lavet ekstra systemnøgler til de lejligheder som VVS / altan.dk skulle have adgang til ifm opsætning af altanerne.
Du kan afhente den ekstra systemnøgle til din lejlighed onsdag den 28. november 2018 mellem kl. 17:00 og 18:00 hos Patricia, Stefansgade 31, 4. tv.
Skulle tidspunktet ikke passe dig, er mulighed nummer 2 i forbindelse med vores juletræstænding i gården den 2. december kl. 15.
Når du afhenter nøglen, kvitterer du for modtagelsen med navn og underskrift.
Har du lånt en nøgle til naboporten i forbindelse med den begrænsede adgang til gården i en periode pga altanprojektet? Så er det nu tid at returnere den lånte nøgle. Du kan aflevere den i bestyrelsens postkasse i porten – husk at mærke nøglen med dit navn og adresse.
Vi modtager de lånte nøgler retur hurtigst muligt og senest til vores fælles arbejdsdag lørdag den 4. november, tak.
Opsætningen af altaner mod gårdsiden er lidt forud i forhold til tidsplan for opsætning af altaner. Platformen rykkes til den sidste ranke, dvs. Julius Bloms Gade 43 på tirsdag den 19. 9.
Stefansgade 31 tv Periode 7/9 til 28/9
Julius Bloms gade 49 th Periode 29/9 til 12/10
Julius Bloms gade 49 tv Periode 13/10 til 24/10
De to første dage i hver periode er beregnet til VVS arbejde (flytning af radiatorer) i hele opgangen og derefter går altan.dk i gang. Tidsplanen kan ændre sig som følge af vejr mm. og ændringer vil blive varslet hurtigst muligt på mail.
Du kan med fordel også markere på væggen hvortil din radiator skal flyttes med en postit eller seddel.
Vi minder også om at arbejdet med at bore hul i væggen støver/sviner meget, så husk at afdække grundigt.
Har du en punkteret rude i lejligheden af samme type som de der fjernes i forbindelse med opsætning af altandøren, kan du med fordel skifte den inden, så det er et vindue med en punkteret rude der fjernes.
Husk det samlede overblik over altanprojektet finder du her: Altanprojekt.
I morgen onsdag den 9. august spærres Julius Bloms Gade for gennemkørsel mellem 9 og ca kl. 14, da en del materiale til altanbyggeriet bliver leveret. Materialet skal hejses over vores ejendom og ind i gården med en mega-kran.
Er du i nærheden af Bjerringhus eller måske ligefrem hjemme når leveringen sker, kan det godt betale sig at kigge op eller ud af vinduet. Der skulle være god garanti for underholdning, hvis du også imponeres over den slags 🙂
Husk at der i byggeperioden ikke skal parkeres cykler mm langs muren, så vi undgår hindringer for det arbejdene folk.
Halvdelen af havemøblerne er sat ned i kælderen, og de to øvrige sæt skal så vidt muligt holdes på græsset over mod naboejendommen. Så satser vi på at solen skinner lidt på os, så det indbyder til at benytte dem.