Som tidligere varslet er vi nu klar med en stigning i boligafgiften i forbindelse med altanprojektet. Stigningen opkræves første gang med huslejen den 1. oktober med tilbagevirkende kraft fra 1. august, dvs. første opkrævning dækker 3 måneder.
Alle indlæg af Bestyrelsen
Udskiftning af opgangsdøre i gården
Det har været på tale længe og efter et par af dørene ikke kan lukkes ordentligt mere, har vi valgt at igangsætte udskiftningen af opgangsdørene mod gården nu.
Vi forventer at de nye døre er på plads inden kulden sætter ind.
Opdatering på altanprojektet
Tak for alles deltagelse i forbindelse med opmåling til altaner den 27. juni.
Efter modtagelse af byggetilladelse fra Københavns Kommune, skal der fremsendes en konstruktions-tilladelse til Teknisk Forvaltning. Denne tilladelse er fremsendt den 8. juni og de havde en forventet ekspeditionstid på ca. 6 uger.
Grundet generel usikkerhed om fastgørelse af altaner på 4. sal, er sagsbehandlingen stoppet hos kommunen og man afventer en afgørelse fra Teknologisk Institut. Det vides ikke hvornår tilbagemeldingen fra Teknologisk Institut kommer og vi ved derfor ikke noget om hvornår vores altanprojekt videreføres. Der er ingen tvivl om at vores altaner bliver til noget og denne forsinkelse er alene en sikring af at 4. sals altaner bliver korrekt monteret på ejendommene. Det må forventes at tidsplanen rykkes yderligere, og vi opdaterer den når vi kender nøjagtig omfang.
Da foreningen efter modtagelse af byggetilladelse har rente-sikret og fået udbetalt finansieringen er vi allerede på nuværende tidspunkt nødsaget til at opkræve den varslede stigning på boligafgiften. Stigningen vil være gældende fra 1. juli og vil blive opkrævet hurtigst muligt. Vil vil her på hjemmesiden snarest oplyse stigningen i boligafgiften for de enkelte lejligheder.
Siden med altanprojektet er opdateret med ovenstående 16. august.
Opmåling til altaner i alle lejligheder 27. juni
Vi har i dag udsendt en mail til alle andelshavere der skal have altan, for at varsle at opmåling til altaner sker mandag den 27. juni 2016 i tidsrummet mellem 9.30 og 11. 30.
Du finder en pdf-version af mailen, samt bilag og en opdateret tidsplan under altanprojektets side.
Varsling for lukning af det varme vand
I forbindelse med service på varmeveksler, vil der være lukket for vandet på onsdag den 11. maj kl. 14.00 – 16.45. Vi er opmærksomme på at det ikke er så længe siden der var service på varmvandsbeholderen og fremadrettet vil disse to services blive udført på samme tid.
Byggetilladelsen er i hus
Vi har fornøjelsen af at dele en rigtig god nyhed: Vi har nu modtaget en byggetilladelse på altanprojektet fra Københavns Kommune og vi går hurtigst muligt i gang med projektet.
Tidsplanen på Altanprojektets side bliver opdateret så snart vi har mere information. I første omgang var det vigtigt for os at dele nyheden med alle.
Tak for indsatsen – og plantedag 17. maj
Mange tak for indsatsen til lørdagens arbejdsdag. Det er skønt at så mange bidrager til at vores fællesområder er rare at opholde sig i. Gården blev bla. udstyret med nye havemøbler. De to gamle bord/bænkesæt har fået nyt hjem i en fodboldklub i Hillerød.
På arbejdsdagen blev der også aftalt en plantedag tirsdag den 17. maj fra kl. 16.30. Planen er at mødes i gården og alle er velkommen. Fokus på denne dag vil være – ja, planterne 🙂
Navne på dørtelefon og postkasser
I forbindelse med vores kommende fælles arbejdsdag lørdag den 30. april, vil vi sørge for opdatering af navne i vores dørtelefon-anlæg og skilte på postkasserne. Har du ændringer til den information du har stående nu, skal du derfor sende besked til foreningens mail med hvilken information du ønsker står på dørtelefon og din postkasse i opgangen.
Skriv dine evt. ændringer til bestyrelsen senest fredag den 29. april, og medtag:
- Navn til dørtelefon. Vær opmærksom på at pladsen er begrænset.
- Navne på alle der bor på adressen til postkassen.
- Din adresse – for at lette arbejdet 🙂
Næste fælles arbejdsdag lørdag den 30. april
Vi glæder os alle over det spirrende foråret, og med foråret er det også tid for vores fælles arbejdsdag.
Sæt kryds i kalenderen lørdag den 30. april – vi mødes i gården kl. 11 og forventer at være færdige med dagens arbejde ca. kl. 15. Planen for dagen er at klargøre gårdens møbler og generel oprydning i gården og fælles-områder på vores loft/kælder og trapper.
Husk at du altid finder en opdateret version af foreningens kalender på vores hjemmeside.