Centralvarmesystem

Som de fleste nok har opdaget, så har der de seneste dage været koldt i vores lejligheder. Derudover er der nogle lejligheder som har haft for lidt varme hele denne vinter.

I efteråret blev vi opmærksomme på at der manglede varme i systemet og vi har prøve at finde problemet i vores centralvarmesystem. Vi har undervejs også måtte udskifte vores VVS’er, da vores gamle firma kom med de forkerte svar til problemet. Vi har lavet nogle afhjælpende foranstaltninger i november/december, som gør at vi er kommet op på ca. 1/3 af den varmekapacitet anlægget er dimensioneret til.

Der er kommet metal- og rustpartikler i vores centralvarmesystem, som sætter sig i varmeveksleren. Det gør at der ikke kan komme den rigtige mængde varme ind i vores centralvarme og temperaturen bliver meget lav. Problemet er muligvis opstået fra for meget luft i vores system.

Så i december har vi bestilt en ny varmeveksler og aflufter. Vi skal have installeret denne varmeveksler snarest og forhåbentlig allerede i denne kommende uge. Der bliver meldt ud snarest hvilken dag det bliver.

Den dag, skal vi have tømt hele vores centralvarmesystem og skyllet rørene igennem med koldt vand indtil der ikke er flere metalpartikler tilbage. Så alle beboere må meget gerne åbne alle jeres radiatorer helt den dag. Udskiftningen kommer nok til at vare hele dagen, men vi prøver selvfølgelig at få varmen tilbage så hurtigt som muligt. Der vil stadig være varmt vand den dag. Men det bliver koldt i lejlighederne!

Forventningen er ikke at dette kommer til at løse alle varmeproblemerne. Der er stadig flere fejl, som et resultat af metalpartikler i ventiler og manglende vedligehold, men det skulle gerne blive markant bedre.

Dem som bor på 4.sal må meget gerne i dagene efter hjælpe med at udlufte radiatorer. Da der kommer nyt vand på anlægget, vil der nemlig være en del luft i systemet i starten.