Det har vist sig at HOFOR har stoppet varmen hver dag i denne uge pga. omlægning af fjernvarme ved den nye bygning ved Kvickly. Varmen skulle gerne være tændt om natten, men altså ikke om dagen. Det har medført manglende varme i denne uge og vil også give uregelmæssigheder i den kommende uge (47)
Det er muligt selv at lave et simpel kontrol af gulvvarmen. Grundlæggende så fungerer gulvvarmen som en radiator, dog er termostaten placeret anderledes. Den er som regel placeret i gulvhøjde udenfor badeværelset. For at holde varmen i gulvvarmen kan det nogle gange være nødvendigt at aktivere den lille stift inde i termostaten. Termostaten til gulvvarmen er i nogle tilfælde sat fast med en umbracoskrue, som skal løsnes først (se video).
Ligesom i TV-køkken, så har jeg snydt og løsnet skruen på forhånd, så den skal skrues rigtig løs.
Termostaten kan ligeledes sidde godt fast, hvis den aldrig har været skilt ad. Man kan med fordel også udlufte radiatorer som sidder tæt ved gulvvarmen, da de kan være forbundet.
Der er stadig intet nyt fra Københavns Kommune vedr. konstruktionstilladelser. Vi har rykket altan.dk for nyt. De nye ansøgninger skal forbi en statiker der skal lave statikererklæring.
Altan.dk forventer at sende den revidere ansøgning til Københavns Kommune omkring uge 49. Det betyder at tidsplanen rykkes med forventet opstart i april 2017 og aflevering i august 2017.
Side om altanprojekt opdateret med ovenstående 8. november 2016.
Tak til alle de der deltog i vores fælles arbejdsdag i søndags. Mange hænder gør at arbejdet kan udføres på kortere tid – dejligt effektivt.
I forbindelse med arbejdsdagen havde vi en tiltrængt oprydning blandt cyklerne i gården: alle cykler der stadig var mærket med rød tape blev flyttet ned til kælderen under Julius Bloms Gade 45. Savner du en cykel, kan du sende besked til bestyrelsen, så vi kan åbne for adgang til kælderen.