Opdatering sakset fra http://www.kk.dk/affald
Oprens efter arbejdsnedlæggelse
Skraldemændene arbejder stadigvæk på at få renset helt op efter arbejdsnedlæggelsen. Alle planlagte tømmedatoer gælder igen.
Sidst opdateret 04-05-2015
Skraldemændene har fortsat nedlagt arbejdet, og der bliver derfor ikke indsamlet husholdningsaffald i København. Nedenstående information er sakset fra http://www.kk.dk/affald
Arbejdsnedlæggelse fortsætter (24.04.2015)
Skraldemændene har fortsat nedlagt arbejdet, og der bliver derfor ikke indsamlet husholdningsaffald i København.
Arbejdsnedlæggelsen skyldes uenighed i forhandlingerne mellem de skraldemænd, der i dag er ansat hos M. Larsen Vognmandsfirma, og deres kommende arbejdsgiver City Renovation, som den 1. maj overtager kontrakterne på Østerbro og Nørrebro fra M. Larsen. Københavns Kommune er ikke part i striden og har ikke ret til at blande sig, så længe renovatøren opfylder sine forpligtelser over for kommunen.
Evt. ekstra affald skal i plastsække og stilles ved beholderen. Husk at lukke sækkene. Skraldemændene tager alt affald med så snart de kører igen. Affaldsbeholdere som er kørt frem til tømning, skal køres tilbage på plads.
Storskrald, der er stillet frem på offentlig fortov skal enten sættes tilbage på matriklen eller afleveres på en af genbrugsstationerne på Borgervænget, Bispeengen, Kulbanevej, Vasbygade eller Vermlandsgade. Der modtages ikke dagrenovation på genbrugsstationerne.
Vi har desværre ikke nogen information om, hvornår arbejdet genoptages, men så snart det sker, vil der komme yderligere informationer og instruktioner her.